gnella, v.n. (gnell, gnall, gnollet),
  1) skrige, give en skarp og hvinende Lyd; om visse Dyr, f. Ex. Hunden. Temmelig alm. Tildeels afvig. knella, Nhl. nelle, Sdm. og fl. Sv. gnälla (i Dial. med Formen gnall, gnullet). G.N. gnella (?), gnöllra.
  2) hvine, knirke, skrabe; f. Ex. om Døre, Hjul, Jern som gnides og desl. D’er so hardt, at det gnell (om Træ). Hertil ogsaa “gnellande Frost”, s. Gnallfrost.
  3) tale med en skarp og hvinende Stemme. Østl. Tel og fl. Ellers ogsaa: skjælde, larme, skraale. Hertil gneldra, Gbr. gnaldra, Sdm. og fl. Saaledes Gneldrebikkja, f. en Hund, som forfølger Folk med Gjøen.