gløypa, v.a. og n. (er, te),
  1) sluge, svælge; æde graadigt. Shl. Tel. Hall. og fl. G.N. gleypa. (Af glupa, glaup).
  2) gabe, være noget aaben (= glipa). Sdm.
  3) tale plumpt, bruge grove, usømmelige Ord. Hall. Hedder ogsaa: gløypesvalla, v.n. Hertil: Gløypesvall, n. usømmelig Snak. Gløypesvallar, m. kaadmundet Person. gløypordig, adj. plump i Talen. (Jf. Sv. glåpord).