Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Gall, n. Galde; Galdeblære. Afvig. Galder, n. i Valders. G.N. gall. D’er Gall i alle, ↄ: Enhver har lidt Galde i sig; selv den taalmodigste kan engang blive vred. (Ordsproget lyder ogsaa “D’er Galle i alle”, og kunde da maaskee støtte sig til G.N. galli, m. Feil).