Gald, m.
  1) Grund, Plads; nærmest om haard Grund eller et Sted, hvor Jorden er bleven fast sammentrampet ved idelig Betrædelse; saaledes ogsaa: en optraadt Plads i Sneen (jf. Trokk). Sogn, Hall. og flere. Afvig. Gall, Sdm. Østerd., og Gadd, Solør. G.N. galdr og gaddr.
  2) Klippevei, steil Vei i en Klippe eller Bakke (omtr. som Kleiv). Hall. Vald. Jf. Navnet Galdarne i Lærdal.