Finn, m.
  1) Finn, Mand af det finske Folkeslag, som fornemmelig har sine Opholdssteder i Finnmarken og Nordland, tildeels som Hyrdefolk med Reensdyr. Jf. Bufinn. G.N. Finnr. (Af Svenskerne kaldet “Lappar”, medens derimot Svensk Finne er vort Finnlending eller Kvæn). Finn er ogsaa brugeligt som Mandsnavn, deels enkelt og deels i Sammensætning: Arnfinn (Anfinn), Dagfinn, Sæfinn, Torfinn; – Finngard, Finnkjell, Finnboge. S. Finska.