Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Eng, f. (Fl. Engjar), Eng, Græsmark. G.N. eng. I Berg. og Trondh. Stift kun om den bedste eller græsrigeste Mark ved Husene (jf. Tjukkeng); søndenfjelds ogsaa om den hele indhægnede Mark (= Bø, Gjerde). – Dativ Fl. Engjom. I Sammensætning tildeels Engjar, Engja, som: Engjagras, n visse tætvoxende Græsarter, især Agrostis og Poa. Berg. Stift. (Ved Mandal Engjegras). Engjahevra, f. Bunke, Aira. (Engjahævre, Sdm.). Engjakall, m. Skjaller, Rhinanthus. Hard. Tel. og fl. (Engjekadd, Sæt.)