einsaman (adj.), eenlig, alene, uden Selskab. Lidet brugl. i denne Form (i Guldalen eensamen); derimod mangesteds afvigende: eisemall (einsamall?), eisemadl’e, eismall’e, Hard. Sogn, Vald. Hall. og fl. I Sætersd. ogsaa: eisemadd’e og i Hunkjøn eisemo (o’). G.N. einsaman, senere ogsaa einsamall. Ligesaa paa Island. Jf. einsleg.