Dur (u’), en gammel Form af Dyr (y’), f. en Dør, tildeels brugt i Sammensætning, som Durhella, Durskida, Durstokk; ogsaa omvexlende med Dura. (G.N. dura, gen. pl.), saaledes: Duragaatt, f. Dørkarm; Dørtærskel. Tel. Durahall, m. Forværelse (?). Landst. 15. Durakinn, f. Dørstolpe. (Bugge, Folkev. 30). Dura-ring, m. Jernring til Haandtag paa en Dør. Duraskute, m. Bislag. (Landst. 853). Jf. tvidurad.