Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    drjupa, v.n. (dryp, draup, dropet, o’), dryppe, falde i Draaber. Tildeels ogsaa om Huse, hvori det drypper fra Taget. Inf. lyder forskjelligt: drjupa (Søndre Berg. og fl.), drjøpe (Sdm. og fl), drupe, drype, drøpe. G.N. drjúpa; Sv. drypa. Heraf Drop, Drope, drøypa. – Det dryp ikkje myket Feitt av det: det giver ikke megen Fordeel. Det korkje dett eller dryp av honom: han holder sig meget stille, tager ikke Deel i nogen Ting. B. Stift.