Dall, m. et Spand med Laag og med Hank paa Midten af Laaget (= Ambar). Sfj. Sdm. Trondh. Nordl. (Isl. dallr). Hedder ellers: Dull, Hall. (Aals Sogn); Dyll, Valders; Dylla, f. Østerd. (Tønsæt), ogsaa i Hall. (Hoel). Dull er mindre end “Embar”. (Aal).