Botning, m.
  1) den bageste (eller fjerde) Mave i de drøvtyggende Dyr. Ork. og fl. Ellers Botn (el. Bonn), Østl., og Bytning (Syd i Landet). Jf. Vinster.
  2) Vind fra Fjordbunden (Fjordbotnen). Nordl.
  3) Indbygger af et Sted som hedder Botn, el. Botne.