Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Audn, f. (1),
      1) øde Tilstand, Tomhed, Mangel. Her er slik Audn fyre Fisk. Det var slik Audn fyre Pengar. Hard.
      2) en ubeboet Plads, Rydning, Ødegaard. Indherred (sjelden). G.N. audn, f. og n. “Aun” eller “Aune” findes ellers ofte i Trondh. Stift som Stedsnavn, i Matrikulen skrevet: Aune, Ovne, Øvne (for Ødne); men Betydningen er fordunklet, da det deels forklares ved en skovbevoxet Plan, deels ved en Forhøining, o. s. v. Formen Aune kunde være et Fleertal (Audner), men er vel hellere Dativ af Neutrum.