at, conj. at (= T. daß). G.N. at. Bliver ofte forbundet med “det”, og i Stedet for dette “at det” (at dæ) høres ogsaa “ate” og “ate dæ”. Ofte bruges ogsaa “det” uden “at”, f. Ex. Eg trudde det (dæ), han skulde koma. I visse Tidsbetegnelser bruges derimod “at” ligesom til Overflod; f. Ex. naar at det vart gjort; fyrr at eg kom der. I Forbindelse med en heel Sætning bliver “at” altid tydelig udtalt, uden at gaae over til “aat” eller “aa”. I Forbindelse med et Verbum i Infinitiv (f. Ex at fara, at gjera) skulde det egentlig have samme Form (G.N. at; Sv. att); men her fraskiller Ordet sig i Dagligtalen ved en almindelig Overgang til “aa”; derhos bliver det ogsaa ofte forbundet med “til” (til aa) og endog inddraget i dette i Formen “te”, f. Ex. “hava nokot te gjera” (= til aa gjera). Forholdet er her altsaa det samme som i den svenske Dagligtale, hvorom s. Rydqvist, Sv. Språkets Lagar 4, 424, jf. 402.