Norsk Ordbog (1873) av Ivar Aasen
    Klomber (Klaambr), f. Klammer, Klemme, Redskab til at klemme eller knibe med. Ogsaa om en trang Bjergkløft i en Vei eller Sti. Mest alm. Klaamb’er, Klaamm’er; ellers Klømber, Hall., Klaamb, med Fleertal Klemb’ar, Tel. (Fleert. ellers sædv. Klombrer). G.N. klömbr. Hertil klambra; jf. klembra.