Døme, n. Egenskab, Art, Skik. Jf. Herredøme, Meisterdøme. D’er ikkje nokot Døme paa det (B. Stift): det har ikke nogen rigtig Skik. (Maaskee egentl. det er ikke noget at dømme efter. Jf. G.N. dœmi, Grund for en Dom). – En anden Betydning: Exempel, Sidestykke (G.N. dœmi), er forudsat i Udøme og udømeleg; jf. Dømesoga.